Staka er et blandet islandsk kammerkor, der arbejder i København. Koret blev etableret i efteråret 2004, og har siden afholdt mange koncerter i Danmark og udlandet, ofte med andre Nordatlantiske kor i København fra Grønland og Færøerne. Derudover deltager Staka i indspilninger til film, i festivaller og officielle statslige arrangementer, samt stævner og koncerter i udlandet.
Staka består af ca. 20 sangere, hvoraf de fleste har sunget i kor siden de var helt unge, og mange har en sang- eller musikuddannelse bag sig.
Koret har et blandet repertoire og fokuserer især på nyere islandsk kormusik, da korets formål bl.a. er at repræsentere den islandske musikkultur i Danmark.